”Men, jeg skal ikke have hormoner”

 
Danske Marian Sommer er 53 år og har de seneste knap fire år boet i Brisbane i Australien sammen med sin kæreste. Her arbejder hun på The University of Queensland. Og så er hun i overgangsalder, og den tager man anderledes alvorligt down under. Marian Sommer bliver behandlet på Australian Menopause Centre, hvor de behandler kvinder ved hjælp af bioidentiske hormoner, kostændringer samt vitaminer og mineraler.

De første symptomer fik Marian Sommer for knap to år siden.

”Jeg begyndte at svede let - på halsen, i nakken, i panden og mellem fingrene, når jeg vågnede om morgenen, men det forsvandt efter to til tre måneder. Så gik der et halvt års tid, og så begyndte jeg også at få forstoppelse, skulle hele tiden tisse, fik lettere hjertebanken og var mere træt end normalt. Og på et tidspunkt bliver jeg bekymret for, om jeg er alvorligt syg. Her i Australien bliver man undersøgt i alle leder og kanter, og jeg blev sendt til gastroskopi og koloskopi og fik undersøgt tarmen.  Jeg fik også scannet min blære, fordi jeg pludselig fik blærebetændelse. Men udover en polyp, som blev fjernet, fandt de ikke noget,” fortæller Marian Sommer, der havde læst om overgangsalderen, og tænkte, hun nok var i peri-menopausen, indflyvningen til selve menopausen.

Skør af søvnløshed

”Alligevel kom det som et chok, at alt det her kunne have noget med overgangsalderen at gøre. Ingen advarer en om, hvad der kan komme, og ingen taler om det. Nu skulle jeg til at forholde mig til at blive gammel, at kroppen og sexlivet ændrer sig. Det var jeg slet ikke klar til,” fortæller hun, der opsøger sin australske læge og taler med ham om den vifte af symptomer, der kan opstå i overgangsalderen.

Marian oplever, at symptomerne tager til i styrke. Ordentlig søvn begynder også at være en mangelvare. Hun vågner hver nat og har svært ved at falde i søvn igen, humøret svinger af og til, og hede-og svedeturene kommer nu også om dagen, hvilket betyder, at hun fungerer dårligere.

”Jeg fik mellem seks til otte svedeture af et par minutters varighed om dagen. Men dem kunne jeg leve med. Ikke at kunne sove ordentligt gør mig skør. Jeg har altid sovet godt om natten.

Jeg læser så om bioidentiske hormoner. Men jeg skal ikke have hormoner, tænker jeg i starten. Jeg er ikke en, der tyr til medicin, hvis jeg kan undgå det. Og det virker som om, ligegyldig hvad man gør, er det noget skidt i forhold til hormonerne. ’You are damned’, hvis du tager dem, og ’you are damned’, hvis du ikke tager dem. Hvad skal jeg gøre, og hvad skal jeg tro på?”

På job i overgangen

Marian Sommer og hendes kæreste har været et par år i Australien, da hun vælger at tage en pause fra arbejdsmarkedet. Parrets økonomi tillader det, og Marian har behov for et pusterum efter flytningen fra Danmark, der har krævet omstilling kulturelt, klimatisk og arbejdsmæssigt.

”Jeg er stadig i gang med at finde ud af, hvad jeg være, når jeg bliver stor,” siger hun med et smil om den tiltrængte pause fra arbejdslivet, der falder sammen med hendes begyndende overgangsalder.

Efter et halvandet år langt pusterum får hun et deltidsjob på The University of Queensland, hvor hun tidligere har arbejdet. Og selv om hun er glad for jobtilbuddet, og for udsigten til igen at tjene sine egne penge, så nager tvivlen hende også. Hun er usikker på, hvorvidt hun kan klare at gå på arbejde, ikke på grund af jobbeskrivelsen, men på grund af overgangsalderen.

 ”Jeg er simpelthen ikke sikker på, jeg kan håndtere jobbet, for jeg sover nu så dårligt og ligger ofte vågen fra klokken tre eller fire om morgenen. Det påvirker min hukommelse, og det er ikke superfedt at komme på job og ikke kunne huske så godt eller være lige så koncentreret som jeg plejer,” siger Marian, der alligevel starter på jobbet. Samtidig går hun igen til sin australske læge, der foreslår hormonbehandling. Hun kan selv vælge om, det skal være syntetisk eller bioidentisk. 

Syntetisk eller bioidentisk?

”På det tidspunkt synes jeg de bioidentiske hormoner lyder som en god ide, og samtidigt opsøger jeg Australien Menopause Centre, som har en række klinikker, der udelukkende behandler kvinder i overgangsalderen. Og det synes min læge også er en god ide.”

I forbindelse med konsultationen på menopauseklinikken, som foregår på telefon og e-mail på grund af de geografiske afstande, skal Marian Sommer have taget blodprøver og en mammografi. Lægen forklarer, hvordan hormonerne virker, og ordinerer på baggrund af blodprøverne bioidentiske hormoner, der bliver blandet, så de passer til Marians hormon-niveauer.

På Australian Menopause Centre får kvinderne også tilbud konsultation hos en naturopat, der gennemgår den enkeltes behov for vitaminer og mineraler, samt en konsultation hos en diætist, der kan hjælpe med at sammensætte den rette kost. Sidstnævnte har Marian Sommer endnu ikke gjort brug af. 

I forbindelse med konsultationen får hun også en e-bog, der forklarer, hvad der sker i kvindekroppen i overgangsårene, om bio-identiske hormoner, om tidlig overgangsalder og en tjekliste i forhold til, hvilke undersøgelser kvinder bør gennemgå, gode råd til kvindens partner, kostanvisninger og forslag til motion. Kort sagt en allround introduktion til menopausen. Du kan hente e-bogen her:

https://www.menopausecentre.com.au/ebook/

Følger kvinderne tæt

Klinikken følger kvinderne tæt. I starten hver 14. dag, og siden efter behov. Og man kan altid ringe til klinikken og få en samtale eller en konsultation med en læge, en naturopat eller diætist, forklarer Marian Sommer, der betaler omkring 600 kroner om måneden for hormonerne. Konsultationer og samtaler betaler man ikke for. 

”Jeg tager progesteron om aftenen, og østradiol, både morgen og aften. I starten tog jeg begge dele om aftenen, men fordi jeg blev oppustet af det, er østriol-dosis nu delt op, så jeg tager det både morgen og aften. Og måske skal det justeres igen.

Jeg får det som små nærmest geleagtige pastiller, jeg deler op i lige store portioner, trykker flade og lægger ind i mundhulen, hvor de opløses. Men jeg ved, at klinikken også ordinerer hormonerne som cremer og piller,” siger Marian Sommer, der allerede efter en uges tid kan mærke forandringen.  Søvnen bliver bedre, og koncentrationsbesværet forsvinder. Hun sveder stadig af og til om natten, men om det skyldes overgangsalderen eller det subtropiske klima, hvor temperaturen sjældent kommer under 20-24 grader om natten i sommerperioden, er uvist.  Vågner Marian om natten, ligger hun ikke længere og roder rundt en halv nat, men falder hurtigt i søvn igen.

En ensom overgang

”Selv om hormonerne hjælper, så kan jeg mærke, jeg bliver hurtigere træt, og skal af og til have en lur, jeg har også stadig brug for at være alene, og gå i naturen, ligesom jeg er blevet endnu mere følsom end tidligere. Det påvirker mig meget, eksempelvis når dyr lider i forbindelse med de her bush fires, der er så mange af her i Australien i øjeblikket,” fortæller Marian, der er blevet overrasket over, hvor ensomt det af og til føles at være i overgangsalderen. Selv tænker hun, at det skyldes, hun er langt væk hjemmefra, og fra sine tætte veninder, og bor i en verdensdel hvor man ikke er så åben om hverken sex eller overgangsalder.

”Men jeg er nået dertil, hvor jeg har accepteret, at kroppen er under forandring. Jeg dyrker Kundalini-yoga, Vinyasa-yoga og praktiserer meditation dagligt. Det hjælper mig til at blive grounded, og så er jeg gået i gang med at uddanne mig til meditationsinstruktør. Det er nemlig blevet endnu mere vigtigt for mig at kunne give noget til andre, de kan bruge. Noget der er meningsfyldt. Og så øver jeg mig i at nyde hver eneste dag, sige ’pyt’ og lade mig glide med de forandringer, der sker. Leve i nuet.”