For Bente Stensen Christensen blev overgangsalderen med hedeture, humørsvingninger og følelsen af meningsløshed også startskuddet til et nyt kreativt projekt. Påklædningsdukker for og om den modne kvinde.

”Jeg synes, der er brug for at tale om overgangsalderen, og gerne med lidt humor.”

Sådan præsenterede Bente Stensen Christensen sig første gang, vi mødtes. Bente er 55 år, grafisk designer og ’mor’ til påklædningsdukken Marnie, der er ’hot for helvede’, og hvis garderobe indeholder alt andet end stiletter og cocktailkjoler. Marnie har til gengæld en delledragt, strømpebukser med åreknuder og en særlig varmedragt med armhule-og skridtfortætning så, hun er forberedt, når hedeturen melder sig.

Enten trækker man på smilebåndet over dukkerne, eller også bliver man ekstra stram i betrækket. Uanset reaktionen er det hele tegnet med kærlighed til dukkerne og de kvinder, der døjer med overgangsalderen, understreger Bente, der med sine påklædningsdukker gerne vil bidrage til en samtale om overgangsalder, og alt hvad den periode i kvinders liv indebærer af fysiske og psykiske forandringer.

Slører alderdommen
”I mange år har jeg arbejdet med modebranchen, bl.a. InWear og Malene Birger, hvor alt skal være smukt og æstetisk. Her sad jeg bl.a. og tegnede instruktionsmanualer til, hvordan man klæder en mannequin-dukke på,” forklarer Bente, der begyndte at lege med tanken om at tilføre mannequinerne aldersforandringer i form af åreknuder, deller og rynket hud. Det skete i takt med, hendes egne tanker begyndte at kredse om at blive ældre, om kroppens forfald og livets overgange:

”Jeg begyndte at opdage forandringer hos mig selv, når jeg kiggede mig i spejlet. Da jeg var ung, var jeg en af dem, der kørte byen tyndt på cykel i meget lårkort og bar mave. Og nu føler jeg, at jeg skal pakke mig ind for at sløre tegnene på, jeg bliver ældre,” siger Bente, der gik i overgangsalder omkring de 50.

”Jeg begynder at svede, sover dårligt og har ikke lyst til noget. Hvad er meningen med det hele? Ingen har brug for mig. Den slags tanker kører rundt. Mit humør er virkelig, virkelig skidt. Så jeg taler med min ældre søster, der siger, det er vigtigt, at jeg finder de ting, jeg er taknemmelig for. Jeg er privilegeret og har meget at være taknemmelig for. Men jeg følte det bare ikke, og det skammede jeg mig over. Alt blev pludseligt så meningsløst.  Det faldt sammen med, at min søn starter i gymnasiet og ikke længere har brug for mig som tidligere,” forklarer Bente, der føler identiteten smuldrer. Hvem er hun nu? Hvad med arbejdslivet som selvstændig grafiker i en trængt branche? Hvordan placerer man sig som 50+ kvinde på arbejdsmarkedet, hvor nye, unge talenter stormer frem? Imens opstår Marnie.

Det er ikke første gang, Bente har tegnet påklædningsdukker. Men denne gang tager papirdukken udgangspunkt i hendes eget liv som kvinde i overgangsalderen.

At lægge arm med fordommene
Men at udfordre skønhedsidealer i en kultur der hylder det ungdommelige, er ikke uden forhindringer, har Bente måtte sande. Da hun i forbindelse med en opgave for en antropolog skulle lave en række påklædningsdukker af ældre kvinder over 75 år, som deltog i en undersøgelse af livsovergange i alderdommen, blev kvinderne stødt over, at dukkerne havde rynker og runde maver og lår.

”Kvinderne følte sig udstillede. Det kom helt bag på mig. Det var jo slet ikke min intention at støde dem. Snarere tværtimod; at få dem til at sige; ja, jeg er gammel, men jeg ser fandeme godt ud,” fortæller Bente, der også må lægge arm med fordommene, da hun foreslår Medicinsk Museion i København at tegne ældre kvinder til en udstilling om alderdom på museet. Bente møder direktøren for museet ved et privat middagsselskab, hvor han han tager imod Bentes tilbud om at lave tegninger til udstillingen, uden dog at love noget. Bente går hjem og tegner det bedste, hun ved. Men tegningerne bliver aldrig udstillet. For ifølge Bente syntes direktøren, at tegningerne af de ældre kvinder var ’skræmmende’:

”Det skal lige indskydes, at han var omkring 70 år, og gift med en kvinde midt i 30’erne. Måske har det spillet ind. Fordomme eller ej, er det mit håb, at påklædningsdukkerne kan være med til at gøre kvinder stolte af, hvem de er, uanset hvordan de ser ud.”