Er du hormon-forstyrret?

Østriol, østra-diol, peri-menopause.

Nye ord som er blevet føjet til mit ordforråd de senere år, nemlig da jeg begyndte indflyvningen til overgangsalderen. Jeg var ikke klar over, at østrogen ikke er ét hormon, men en gruppe af hormoner, der tilmed skal være indbyrdes i balance. Jeg vidste heller ikke, at der er noget, der hedder peri-menopause, at det er begyndelsen på de hormonelle ubalancer, og at den starter stille og roligt i begyndelsen af 30’erne. At vi også har et hormon, der hedder progesteron, som også er en stor spiller i overgangsårene, anede hverken jeg, eller min læge tilsyneladende, noget om.

Hvis du kan nikke genkendende til det billede, så bliv hængende, så vil jeg give dig et overblik over, hvad det er, du kan mærke i din krop. Det er kompliceret stof, og vores hormonsystem er ikke endeligt kortlagt.  Forskerne bliver hele tiden klogere. Husk på, at der var også engang, videnskaben mente, at en kvindes livmoder vandrede rundt i kroppen. 😀

Overgangsalderen er i Danmark defineret som startende ét år efter den sidste menstruation. Og det sker, når en kvinde er gennemsnitlig 51,6 år gammel. Men allerede fra midten af 30'erne befinder vi os i præ-menopausen og siden i peri-menopausen, eller indflyvningen til overgangsalderen. Hvor påvirket man bliver af den er individuelt og afhænger også af, hvor højt dit stressniveau er. Har du læst min bog ’Da Super Carla blev hormonforstyrret’ eller været til et af mine foredrag, så ved du, at jeg selv blev voldsomt syg af de hormonelle forstyrrelser, der ramte mig omkring de 50.  Sådan er det for nogle kvinder. Andre kan mærke forandringerne i krop og psyke, men kan stadig opretholde deres normale liv, måske på nedsat blus, og en lille gruppe mærker knap, at de lister ind i overgangsårene. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at mine  hormonelle udsving og de første symptomer begyndte længe inden 50 års alderen.

Men uanset hvordan det føles, sker der grundlæggende de samme udsving i hormonerne hos os alle sammen. Det er interessant at kigge på forholdet mellem kønshormonerne progesteron og østrogen (østrogen er en gruppe af hormoner, der består af østradiol, østriol og østron), for det er ubalancerne mellem disse hormoner, der giver overgangssymptomer og egentlige sygdomme. Kønshormonerne har i øvrigt mange andre funktioner end blot forplantning.

• Progesteron har betydning for, at vi kan få ægløsning, blive gravide og gennemføre en graviditet. Det produceres primært i æggestokkene før overgangsalderen, og falder støt fra midten af 30’erne til vi er omkring 50. Når æggestokkene stopper produktionen, bliver progesteronet lavet i binyrerne. Det er også i binyrerne, at stresshormonerne bliver produceret, og det skal kroppen også bruge progesteron til, hvorfor vi nemmere bliver stressede i disse år. Dette hormon har også betydning for søvn, og for at vi ikke får angst eller bliver deprimerede.
• Østradiol giver os vores kvindelige former og har også betydning for, at vi kan blive gravide. For store mængder østradiol øger risikoen for overvægt, inflammationer og kræft. Det produceres primært i æggestokkene inden overgangsalderen. Derefter foregår produktionen i fedtvævet.
• Østriol holder alle vores slimhinder fugtige, men er også vigtigt for hud, knogler, humør og sexlyst, og modvirker østradiolets kræftfremmende virkning. Det produceres i lever og binyrer.
• Østron er et såkaldt lagerhormon, der kan omdannes til både østradiol og østriol. Det produceres i fedtvævet.

Dertil kommer:

• Xeno-østrogen eller fremmedøstrogen, der findes i form af hormonforstyrrende stoffer i vores mad, hudplejeprodukter, miljøgifte m.fl. Disse stoffer skubber yderligere til hormonbalancen, hvorfor det er vigtigt at undgå dem i videst muligt omfang.

Som du kan se af kurven, svinger østrogenet betydeligt i årene 50-60 år, og det er disse ubalancer mellem progesteron og østrogen, der kan give en række symptomer fysisk som psykisk.

Faldet i progesteronet, når vi er i midten af 30'erne, er der mange kvinder, der mærker i form af PMS (præmenstruelt syndrom). Det kan vise sig i form af følgende symptomer:

• Ømme bryster
• Oppustethed
• Sult
• Uren hud
• angst/nervøsitet
• Humørsvingninger
• Cravings efter søde sager
• Hovedpine/migræne

Frem til 50 års alderen falder progesteronet støt, og det betyder samtidig, at vi får for meget østrogen. Disse naturlige ubalancer betyder, at immunforsvaret kan blive overaktivt og give sig udslag i f.eks. inflammation, problemer med stofskiftet eller kræft, hvorfor sund kost og levevis er ekstra vigtigt i disse år.

Når vi træder ind i 50’erne, er progesteronet blevet lavt, fordi vi ikke længere har ægløsning og skal være gravide, og nu begynder østrogenet at svinge op og ned. Nogle dage har vi mere østrogen, end da vi var unge (østrogen-storm), andre dage er vi lave på østrogen. Og alt efter niveauet svinger symptomerne også. For meget østrogen kan give bl.a. angst/depression og humørsvingninger. For lidt østrogen går bl.a. ud over hukommelsen, og pludselig kan man ikke huske fra næse til mund, får tørre slimhinder, eller hylen i ørerne. (se listen over symptomer - og den er vel og mærke ikke udtømmende.)

Har vi stress oveni, så bliver symptomerne værre, fordi kroppen har brug for progesteron til at producere stresshormoner med. Det betyder, at det progesteron, der gør, at du er rolig og kan sove godt om natten, ikke er til rådighed. (Det er altså de samme hormoner, der rykker på sig ved stress som, når vi træder ind i overgangsalderen). Gabet mellem progesteron og østrogen bliver således større og pauser, afstressning og aktiviteter, der aer nervesystemet, er derfor et must i overgangsårene – i indflyvningen som i selve overgangsalderen.

Jeg har lavet et onlinekursus, der forklarer, hvordan stress og overgangsalder spiller sammen, hvad du skal være opmærksom på i overgangsårene, og hvad du selv kan gøre, for at få det bedre. Se mere HER