REJSE MIDT I LIVET: Overgangsalderen har flere faser. I hver fase sker der noget nyt i dit hormonsystem, men der sker også noget nyt med dig. Hvor er du i overgangsalderen?

Fase 1:  Progesteronet falder, østrogenet er uforandret. Du er begyndt at få (mere) pms, bl.a. ømme bryster, hovedpine og humørsvingninger. Forskellige små-skavanker melder sig, du bliver nemt ængstelig, måske angst. Du forsætter dit liv som hidtil, men synes livet er blevet besværligt, og det er det er længe siden, du har haft det rigtig godt. Du forstår ikke, hvad der sker i din krop, og du er måske en hyppig gæst hos lægen, uden rigtig at blive klogere. Måske bliver du sygemeldt med stress. Ah, tænker du, arbejdspladsen er også rærlig. Og du kan finde første ti årsager til, at jobbet eller privatlivet har lagt dig ned med stress. At forandringerne har noget at gøre med overgangsalder, det er du uvidende om og/eller afvisende overfor. Du er i peri-menopausen.

Fase 2: Progesteronet fortsætter sit fald. Østrogenet begynder nu at svinge op og ned. Først små udsving, siden store. Dine menstruationer begynder at blive uregelmæssige, humøret svinger som et pendul. Du genkender ikke rigtig dig selv. Du har kvalme, svimmelhed og er i det hele taget utilpas mange dage om måneden. Du er meget optaget af din fysiske symptomer, søvnløsheden, og den skide angst, der kommer og går, nøjagtig som det passer den, og på de mest ubelejlige tidspunkter.

Måske har du en veninde eller kollega, der foreslår, at du måske er på vej i overgangsalder. Først afviser du tanken. Overgangsalder har med ophør af menstruation og hedeture at gøre, indvender du.  Så det har ikke noget med dig at gøre. Men du googler alligevel og finder ud af, at der måske er noget om snakken, selv om din læge kategorisk har afvist, at du er i overgangsalder. Du holder stadig i fast i livet, som du kender det. Du skal være dig selv, tilbage til dit normale liv. Og du søger hjælp til at slippe af med symptomerne. Du er lettere desperat og køber dig måske fattig i kosttilskud, urter og vitaminer, og alternativ behandling, der angiveligt skulle gøre endeligt kål på symptomerne. Al din energi er rettet mod at udrydde dine symptomer og blive dig selv. Du opsøger måske en terapeut for at arbejde med dig selv og få ryddet op på de indre hylder i håb om, at det hjælper på angsten og den krisestemning, du synes at befinde dig i.

Fase 3: Det er et år siden sidste menstruation. Du er nu, ifølge din læge, i overgangsalder. Østrogenerne svinger knapt så voldsomt. Desperationen er afløst af opgivenhed og modløshed; bliver det bare ved? Symptomerne er der stadig, men de er svagere, og du er  blevet bedre til at tackle dem. Men du føler dig sprød og sårbar og længes efter at være stabil. Det er som om, du ikke kan stole på din krop og psyke længere. Nogle dage er gode, andre hæslige. Og det gør dig ked af det. 

Du tåler ikke så meget, bliver hurtigt træt, orker ikke andre mennesker, foretrækker dit eget selskab eller ganske få tætte relationer. Du er træt af at stille op og spille en rolle. Du vil bare være dig selv. Nye lag i dig selv åbenbarer sig for dig, når du er alene. Nye interesser trækker i dig. Dit arbejde interesserer dig ikke som tidligere. Du begynder at lege med tanken om at give det hele en lang strittende langemand og begynde forfra. Gå i kloster, bo på en bounty ø eller starte din egen virksomhed, bygget på dine værdier. Og det skræmmer dig til at begynde med. Du bliver muligvis konfronteret med dårlig samvittighed, fordi du synes, det er egoistisk. Og det synes omgivelserne muligvis også. 

Fase 4. Hormonerne har fundet et nyt og lavere leje. De svinger ikke så voldsomt, og det betyder, at du er mere stabil, på en anden måde end tidligere, men dog stabil. Råstyrken er forsvundet. Nye, kreative kræfter er dukket op. Mere mod er dukket op. Du kigger dig i spejlet, og ser du er transformeret. Ikke bare dit spejlbillede, der viser en grånende manke, rynket hud samt rundere lår og mave. Men også indeni er du forandret. Du er kommet i kontakt med sider i dig selv, der har ligget og ventet på, at du ville hente dem frem i lyset. Det er nu, du har chancen for at komme i kontakt med din indre kraft. Du ønsker ikke længere dit gamle liv tilbage, for du har i de foregående faser taget afsked med al den bagage, du ikke har brug for i dette nye livskapitel, som du står ved indgangen til. Det har muligvis været en hård rejse, men når du kigger dig tilbage, ser du, den har været nødvendig. Der begynde at tegne sig et billede af noget meningsfuldt.

Du har sagt farvel til pleaseren, farvel til tilpasseren, farvel til det dårlige selvværd. Og nu siger du goddag til modet, goddag til accept af dig selv i en mere autentisk udgave. Du tør endelig stå ved den, du hele tiden har været. Men som du har lært at undertrykke for at passe ind i fællesskabet og leve op til forventningerne om, hvad det gode liv indebærer.

Nu er du ligeglad med, om du passer dig ind, og  hvad andre måtte tænke om dig. Du føler dig fri og mærker nye ressourcer spire frem. Tillykke, Du er nu blevet til en ældre, men erfaren og viis kvinde.