Blodprøver, spyttest og hormonniveauer. Medicin eller kosttilskud. Stresshåndtering, søvnløse nætter og bekymringstanker. Det kværner rundt i hovedet på dig, og måske er du, ligesom jeg, blevet lidt af en analysedronning.

Du render sundhedsvæsenet på dørene, bliver sendt fra en specialist til en anden, konsulterer Dr. Google, og finder ligesindede, der også har ondt i overgangslivet. Du vil gerne forstå, hvad der er på spil. Hvorfor har du det så dårligt. Er jeg blevet skør? Skyldes det barndomstraumer? Et kedeligt parforhold? Er det hormonelt? Er jeg psykisk syg?

Selv vendte og drejede jeg alt, fordi jeg havde oceaner af tid til min rådighed, og fordi jeg så gerne ville forstå, hvad der var i vejen med mig.

Jeg målte blodtryk, som var alt for højt, fik målt mine hormoner, som var helt ud af balance, og mit stofskifte var lavt. Jeg førte dagbog over mine elendigheder. Jeg var en analyse-dronning, der forsøgte at få et overblik over alle de mærkelige symptomer, fysisk som psykisk, jeg pludselig var blevet ramt af. Hvornår kom de? Hvorfor kom de? Var der sammenhæng mellem hvad jeg spiste og mine symptomer? Hvem jeg var sammen med?

Ingen læge, terapeut, stresscoach, psykolog eller psykiater kunne forklare, hvad der var på spil. Ingen blodprøve eller undersøgelse kunne forklare, hvorfor jeg pludselig følte, at fundamentet skred under mig, og at mit liv styrtede i grus.

Når et symptom pludselig forsvandt, så anede jeg lys forenden af tunnellen, lige indtil det kom igen, og jeg blev modløs. Stopper det aldrig? Er jeg til evig tid dømt til et liv på sofaen med et pilleglas i hånden til at dæmpe de værste symptomer? Der var udsigt til ingenting. Det gjorde mig blot endnu mere trist.

Måske kender du mønstret fra dig selv?

Hvad jeg ikke vidste var, at jo mere jeg fokuserede på, hvor dårligt jeg havde det, desto værre bliver det. Jo mere jeg forsøgte at kontrollere og forstå, desto mere synes løsningerne at undvige mig.

For så længe analyse-dronningen er på arbejde, så har du ikke adgang til din indre, kloge kone. Hende der ved, at der er stor styrke i at gøre ingenting - at kunne sidde i ubehaget - uden at handle. Det er der stor kraft i. Vi er så trænede i at handle os ud af alting. Det er bare ikke altid det klogeste, og slet ikke i overgangsalderen, hvor du er under forvandling. Og det er ikke en proces, der hverken kan forceres - eller kontrolleres.

• I stedet for at skubbe ubehaget væk, så inviter det indenfor - og læg mærke til hvad, der sker, når du opgiver modstanden
• Vær modig og tillad dig selv at mærke de ubehagelige følelser, der dukker op. Vi har tendens til at undertrykke ubehaget, fordi vi ikke har lyst til at mærke det. Øv dig i det modsatte, så du kan sætte dig selv fri af de gamle følelser, spændinger og ubehag
• Forestil dig en stor balsal, hvor du inviterer alt ubehaget, angsten, vreden, sorgen, smerten indenfor og lad dem danse med hinanden. Og du vil opleve, at de hurtigere får danset af.

Hvis du har brug for at blive guidet i at skrue ned for analyse-dronningen og i kontakt med din indre kloge kone, så har jeg lavet en hypnose til det brug. Den finder du HER.