Noget begynder at spire

320574368_859194925322755_4582764447566214809_n

Vi har lige passeret vintersolhverv, og lyset vender langsomt men sikkert tilbage. I begyndelsen er det ikke til at se, at dagene bliver længere. Men selv om vi ikke kan se forandringen, så sker der noget alligevel. Dag for dag bliver det lysere. Omtrent sådan er det også, når vi i årene fra 40 til 60 år oplever midtlivskrisen. For kvinder falder den samtidigt med de hormonelle forandringer og overgangsalderen. 

I starten virker det som om, at alt det velkendte står til forhandling, eller ligefrem styrter sammen. Aktiviteter og mennesker, der tidligere gav dig glæde, har ikke længere samme virkning på dig. Utilfredsheden med livet melder sig sammen med de fysiske symptomer. Og det kan være tegn på, at processen er sat i gang.

Måske genkender du optakten til midtlivskrisen i det følgende:

  • Utilfredshed med dit liv
  • Kedsomhed med mennesker og aktiviteter, der tidligere gav dig en fornøjelse
  • Forvirring over, hvem du er, og hvor du er på vej hen
  • Du begynder at stille dig selv spørgsmål om, hvad meningen med livet er
  • Parforholdets dynamik ændrer sig
  • Seksualiteten er under forandring. For nogle forsvinder lysten, for andre udvider den sig

Du skal i gang med at skrælle nogle gamle lag af (vaner, adfærd og overbevisninger om dig selv) og bane vejen for, at noget nyt i dit liv kan begynde at spire.  Det er en proces, hvor du er i gang med at blive en mere autentisk udgave af dig selv. Det kan føles lige som et tulipanløg, der titter op af jorden. Noget er på vej op, men man kan endnu ikke se, hverken form eller farve på blomsten. 

Det kan være en meget kaotisk periode af dit liv, fordi de strategier du hidtil har navigeret dit liv efter ikke længere synes at virke. Livsstilssygdommene melder deres ankomst, og kroppen er under forandring. Det er næsten som om kroppen råber på dig, og beder dig om at tage dig kærligt og omsorgsfuldt af den. Måske tænker du forfærdet, at 'jeg kan ikke noget af alt det, jeg plejer'. Og det er meningen. Du er i gang med en spændende udvikling, som psykolog og psykoterapeut Marianne Amnitzbøll har delt op i følgende faser:

  • Adskillelses-og inkubationsfasen: Det er her, vi får lyst til at stå af ræset, ændre livsstil og give slip på ambitionerne. Det er er også i denne fase, at følelser af tab og sorg melder sig, ligesom vi kan blive spiritiuelt søgende og få behov for kreativ udfoldelse og kontakt med naturen.

  • Indvielsesfasen:  Her tager vi afsked med et falsk selv, og begynder at lære os selv at kende på ny ved at møde udfordringerne. Her genfinder vi typisk også de kvindelige værdier, vi har måtte kaste bort for at få uddannelse og karriere og passe ind i et samfund domineret af maskuline værdier. Det er også nu, vi får øje på vores skyggesider og giver slip på vores identitet som mor og frugtbar kvinde og på at leve op til andres forventninger. 

  • Genfødselsfasen: Frigjort fra tidligere tiders bagage er vi klar til at træde ind i visdommens alder. Her hvor en ny form for styrke indfinder sig. 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar