Sygdomsangst i overgangsalderen

photo-1583782037617-2cd6aa8658f4

Når progesteronet falder og østrogenet bevæger sig op og ned i overgangsalderen, så vil mange kvinder kunne mærke svingningerne i form af en række fysiske og psykiske symptomer . Nogle af os mærker rigtig mange symptomer, og andre lidt færre.

Fordi vi typisk er dårligt forberedte på, hvad overgangsalderen og optakten til denne periode byder på, er det nemt at blive bekymret for sit helbred, når kroppen larmer, og sindet ter sig mærkeligt. Dertil kommer at de fleste af os har lært at gå til lægen, når vi opdager, noget er anderledes end, det plejer at være. Og her kan det være svært at blive hørt og forstået, med mindre du er heldig at have en læge, der har indsigt i, at overgangsalderen er mere og andet end nogle fysiologiske forandringer. 

Undlad Dr. Google

Derfor går mange kvinder alene med symptomerne og bekymringerne, der kan vokse sig store som højhuse, og blive til regulær angst - og angst for at fejle noget alvorligt, som ikke bliver opdaget. Går du på Dr. Google kan du blive bekræftet i, at det at være en midaldrende kvinde kan være ensbetydende med en række alvorlige sygdomme. 

Måske har du tidligere i dit liv haft tendens til at overbekymre dig om dit helbred, og måske oplever du særligt denne tendens, når du er presset i dit liv. Derfor vil angsten for dit helbred også blive aktiveret i overgangsalderen, fordi der sker mange forandringer. Du kan få denne her ubehagelige følelse at, at tror, du er er ved at blive skør. Du kender ikke dig selv eller din krop længere. Dine adfærdsstrategier synes heller ikke at virke. Du magter ikke det, du plejer. Du er udmattet og forstår ikke, hvad der sker. Er det slemt, kan du som jeg, blive henvist til det psykiatriske system, hvor de ikke er gearede til at håndtere hormonelt udfordrede kvinder, og hvor alt kaldes stress, angst og depression.

Prøv følgende:

  1. Skriv ned, hvad du er bange for. Der sker noget i processen, når vi flytter det fra hovedet ned på papir

  2. Undlad at følge Facebook-grupper eller lignede, hvor der udveksles sygdomshistorier/symptomer. Det fodrer angsten

  3. Læg mærke til, hvor tit du tjekker ind i kroppen og din angst

  4. Indfør daglig praksis med åndedrætsøvelse/meditation/dyb afslapning. Du kan bruge hypnose Stilne Sindet du finder HER

  5. Gå til lægen med de symptomer, du er bekymrede over, og få tjekket, at du ikke fejler noget, der skal behandles

  6. Distraher dig selv. Så når tankerne begynder at bygge sig op, fokuser på dit åndedrag. Ånd ind på 4 - hold vejret på 4 - ånd ud på 6 og blive ved.  Når dine udåndinger er længere end dine indåndinger, så beroliger du nervesystemet

  7. Mind dig selv om, at du ikke er angsten, men den der tænker de angstfyldte tanker, som giver anledning til, at kroppen krøller sig sammen, og du får det dårligt

Hvis ikke det hjælper, så er hypnose en effektiv måde at få kål på angsten med. Læs også  'Når alarmen går'

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar